Tankefeltterapi
Hvad er TFT & EFT
Klienterfaringer
Testimonials
Priser
Om mig
Kontakt

Testimonials fra klienter. Tankefeltterapi og Emotionel Frihedsteknik. TFT/EFT

"Jeg vil gerne dele min oplevelse med jer.
Jeg fik for 2 år siden konstateret MCS (MCS er Duft og Kemikalie overfølsomhed). Det har været et rent mareridt at leve med. Hele ens liv bli'r pludseligt ændret drastisk.
Jeg har levet en del med maske på og den har gjort, at jeg trods alt har kunne handle og være en lille smule social. Men det er begrænset, hvor længe jeg kan holde ud at ha' den på.
Sidste år mødte jeg Kristian. Der behandler med TFT & Matrix Reimprinting. Han påstod at han kunne gøre mig rask. Jeg var mega skeptisk og brugte et halvt år på at tænke, om jeg skulle prøve dette TFT eller ej.
Jeg er nu startet i behandling og er MEGA overrasket.
Det hjælper sgu. Vildt underlig oplevelse - og aldrig har jeg grint så meget. For jeg syntes virkelig, at det virkede langt ude, at det skulle kunne hjælpe mig. Jeg har fået 2 behandlinger. Jeg har været i Matas UDEN maske og UDEN at blive dårlig. Ingen brændende fornemmelse på tungen. Ingen influenza lignende symptomer. Ingen svimmelhed. Ingen træthed.
Har også været ude og handle og igen - INGEN symptomer.
Så til alle jer der overvejer at prøve. Kan jeg kun sige. Gi' det en chance. Man behøver ikke at tro på det.
Tak for at du har givet mig mit liv igen Kristian."
De bedste hilsner fra Charlotte B. Christensen
Behandlingsform: Tankefeltterapi (TFT) & Matrix Reimprinting   Antal behandlinger: 2
 
"Jeg har været til behandling hos Kristian, i form af Tankefeltterapi (og Matrix Reimprinting).
Jeg havde ikke de store forventninger til den helt store virkning, da det var alvorlig angst jeg led af.
Det specielle ved denne her behandling var at jeg ikke behøvede at forklare hvorfor min angst var der. Det var meget trygt for mig på den måde.
Han var meget professionel og jeg var meget overrasket efter behandlingen. Jeg fik en indre ro som jeg ikke har oplevet længe.
Det mest fantastiske er at jeg ikke har oplevet den angst siden.
Jeg havde slet ikke forventet at det kun ville tage en enkelt behandling. Jeg er meget imponeret! Han får helt klart mine største anbefalinger!"
S. 25 år.
Behandlingsform: Tankefeltterapi (TFT) & Matrix Reimprinting   Antal behandlinger: 1
 
"Første gang jeg skulle på tv, var jeg dødnervøs. Kristian hjalp mig via telefonen mens jeg gik rundt inde på hovedbanegården og ventede på at skulle i studiet. Det må have set lidt sjovt ud, men jeg var mere optaget af at falde til ro, og det hjalp han mig til. Både ved at fortælle mig hvordan jeg kunne bruge TFT, og ved sit rolige, glade og behagelige væsen. Hvad for noget af det der hjalp mest, ved jeg ærlig talt ikke, men jeg gik i hvert fald rolig på skærmen og fik sagt hvad der skulle siges, uden den store nervøsitet"
Anja Lysholm
Behandlingsform: Tankefeltterapi & Emotionel Frihedsteknik (TFT/EFT) via telefon   Antal behandlinger: 1
 
"Hej Kristian.
Jeg vil rigtig gerne sige dig tak for behandlingen du gav mig. Som du husker, er jeg jo mega-skeptiker! Jeg er benhårdt opdraget og uddannet i en naturvidenskabelig ramme som sygeplejerske og psykolog, men jeg må helt uforbeholdent sige, at "noget" skete under behandlingen.
Min angst er smeltet, forsvundet på en måde som om den aldrig havde været der. Og vi taler om en angst som snarere var et livstema end en fobi - angst for at konfrontere særlige relationer i mit liv.
De varmeste anbefalinger!
Kærlig hilsen Mie"
Sygeplejerske og psykolog. 42 år.
Behandlingsform: Tankefeltterapi & Emotionel Frihedsteknik (TFT/EFT)   Antal behandlinger: 1
 
"Jeg lider eller led af en voldsom araknofobi.
Efter en behandling og samtale, med Kristian, er mit problem i den grad mindsket.
Tidligere når jeg så en edderkop, så havnede jeg per automatik i den modsatte side af lokalet - så langt væk som muligt fra kræet..
I dag kan jeg få verfet det ud ad vinduet eller fjerne det med en kost.
Jeg bliver aldrig gode venner med edderkopper, synes at de er fede at have boende eller ønsker mig et terrarium med dem.
Men jeg har da kunnet besøge Zoologisk Museums særudstilling om Fugleedderkopper uden at besvime eller gå rundt med lukkede øjne."
Helle Hauglund, 31 år
Behandlingsform: Tankefeltterapi & Emotionel Frihedsteknik (TFT/EFT)   Antal behandlinger: 1
 
"En dag kort før jeg skulle på scenen, mødte jeg Kristian der spurgte hvordan jeg havde det?
Jeg måtte indrømme at jeg havde ondt i maven, og nej det var ikke sceneskræk, men smerter i maven som jeg af og til har og tidligere er blevet medicineret for, og det skulle eftersigende være kommet af stress og mavesår.
Jeg var også lidt forvirret og stresset den dag, og Kristian tilbød at heale mig så jeg kunne være klar til koncerten.
Jeg tænkte det nok ikke kunne skade, men er skeptisk overfor nye alternative ting jeg ikke har hørt om før såsom TFT.
Jeg stod op og Kristian healede mig, tja tænkte det var lidt finurligt og at det nok ikke hjalp.
Lige efter healingen blev jeg meget sløv og lalleglad som om jeg havde drukket, var nu lidt nervøs for at jeg ikke kunne være frisk til koncerten, men vups da jeg jeg skulle på scenen gik det helt fantastisk og jeg havde et enormt overskud og nærvær på scenen og hov jeg har faktisk ikke haft ondt i maven siden :-)
Dejligt at Kristian spurgte hvordan jeg havde det og tog hånd om mig"
N., Sangerinde.
Behandlingsform: Tankefeltterapi, Emotionel Frihedsteknik (TFT/EFT) og Healing   Antal behandlinger: 1
 
Testimonials fra anden behandlings- og terapi former end TFT/EFT.
"Det lyder super spændende at du vil til at give flere former for behandlinger.
Jeg vil altid anbefale dig.
Kram"
(Anonym)
Behandlingsform: Intuitiv massage og healing (Testimonial ang. mine fremtidsplaner om Tantramassage og Tao Tantramassage)
Link: Tao Tantra massage
 
Udover de testimonials der er på disse sider, er der mange andre der har fået behandlinger. En del af mine klienter har kun fået en enkelt behandling og instruktioner på hvordan de i fremtiden kan selv-behandle deres problem. Andre finder flere facetter i deres liv de vil have behandlet med de terapiformer jeg tilbyder og disse kommer selvfølgelig igen flere gange.
 
Ved min egen selvbehandling, har jeg enten helt eller delvist fjernet:
Højdeskræk (pludselig voldsom højdeskræk opstået i Eifeltårnet med min datter på armen!)
Total fjernet skræk eller angst ved nåle og blod fra blodårer. Jeg har nu ingen problemer med at få taget blodprøver og har håndstukkede tatoveringer. (Angsten er opstået ved at læse en meget uhyggelig, men spændende bog om virus)
Helt fjernet mit ubehag ved at køre på rulletrapper (Opstået da jeg var ca 6 år. Jeg så en tabe hele sin families bagage ned af en rulletrappe. Der var en farlig ballade i den forbindelse.)
+ en masse andre småting jeg ikke lige kan huske...
Selvbehandlingsform: Tankefeltterapi & Emotionel Frihedsteknik (TFT/EFT) , Matrix Reimprinting,   Antal behandlinger: Behandler mig selv løbende når noget dukker op, men lejlighedsvis bytter jeg behandling med andre TFT/EFT terapeuter
 

 
 
 
 
 
        Tankefeltterapi, Emotionel Frihedsteknik, Matrix Reimprinting - Behandlinger af irrationel angst og fobier - Kristian Olsvig - Skotteparken, Ballerup - Telefon: 22 25 53 54

 
 
 
 
Opdateret d. 17.3.2017